Forside
Information til sagsbehandlere

”Fordi I altid kan løse opgaven – hvor andre måske har sagt fra”. Udtalelsen kommer fra en sagsbehandler, som har haft en sag indskrevet hos Plan B.

Siden 1999 har vi hjulpet en lang række kommuner i hele Danmark i arbejdet med adfærdsvanskelige og marginaliserede unge og deres familie. Kriminalitet og vold, stofmisbrug, psykisk sygdom, banderelationer, manglende uddannelses- og arbejdsperspektiver, er typiske problematikker der kendetegner Plan B’s målgruppe.

Hvorfor Plan B?
Plan B løfter nogle af de mest komplicerede og tunge familie- og ungesager. Vi tilbyder en højt specialiseret støttekontaktpersonsordning, hvor vi arbejder 1:1 i den unges nærmiljø, tværfagligt og helhedsorienteret og har døgnberedskab. Familiearbejdet er en fast integreret del af ydelsen og det er bl.a. denne særlige kobling mellem arbejdet med den unge og forældrene, der er en del af forklaringen på Plan B's resultater.

Prisniveau
En typisk ungesag i Plan B koster 17-20.000. Nogle mere, andre mindre, hvilket er helt afhængig af karakteren af den konkrete sag, hvorfor sag (og pris) vurderes individuelt.

Akut?
I Plan B sætter vi en ære i at hjælpe kommunerne, også når det brænder på. Vi har ry for at handle hurtigt og komme med et holdbart bud på en indsats, der hurtigt kan lægges videre til beslutning.

Du skal være velkommen til at ringe os på 33 15 20 23 eller 20 23 25 26.