|
"Plan B har fået mig til at indse, at der er andet i livet end bare druk og stoffer..." udtaler en ung om sin udvikling efter at have været indskrevet i Plan B.
Plan B har hjulpet mange unge gennem tiden – unge som fx er ude i kriminalitet, tager stoffer, ikke har noget sted at bo, har psykiske problemer, eller hvor det er gået helt skævt i forhold til forældrene og derfor fuldstændig har mistet troen fremtiden.
Mange af disse unge har vi hjulpet til at få styr på sig selv; de er stoppet med at tage stoffer, har fået et bedre forhold til deres forældre, er kommet i gang med en uddannelse eller et arbejde og har i det hele taget fundet troen på et bedre liv.
Læs udtalelser fra andre unge, som har haft en støttekontaktperson fra Plan B her.
Plan B arbejder på den måde, at vi også inddrager dine forældre og lærer dem, hvordan de, som forældre, bliver bedre til at hjælpe dig.
Hvordan får du en kontaktperson fra Plan B? For at få en støttekontaktperson, skal du kontakte socialforvaltningen i din kommune og snakke med en sagsbehandler. Det er sagsbehandleren, der afgør, om du skal have en kontaktperson og i så fald hvilken – mange kommuner har nemlig deres egne kontaktpersoner, som de bruger. Men hvis du gerne vil have en fra Plan B, kan du sige det til sagsbehandleren, og så kan han eller hun snakke med Plan B og finde ud af, om vi er de rigtige.
Brug for at snakke med en her og nu? Når det skal gå gennem kommunen, kan det godt tage lidt tid, inden du får en støttekontaktperson. Har du brug for hjælp her og nu, eller for nogen at snakke med, kan du fx prøve at ringe til Børnetelefonen på 116 111 - den er åben mandag-torsdag kl. 12-21 og fredag kl. 12-19. Det er gratis, og du kan være anonym. Du kan også ringe til Ung på Linje på 70 12 10 00, som har åbent hverdage 19-22 og søndag 19-22, hvor du også kan være anonym.
Har du et stofmisbrug og vil du gerne holde op, kan læse mere på Netstof. Er du over 18 kan du helt anonymt få behandling ved Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling København (PAS). Du kan også gå ind på KABS, der tilbyder stofmisbrugsbehandling til børn og unge under 25 år.
Er du eller har du været udsat for seksuelt misbrug, kan du kontakte Albahus anonymt og gratis på 33 23 21 23.
|