Det er med stor beklagelse, at vi i dag har modtaget meddelelsen om, at Tine Bryld er død. Hun har siddet i Plan B’s bestyrelse siden etableringen i 2005.
Tine Bryld har i alle årene bidraget til Plan B’s arbejde både menneskeligt og fagligt. Et stærkt engageret menneske med stor viden og etik, som vi har lænet os op ad, når vi i det sociale arbejde har stået i situationer med svære valg og dilemmaer. Her har vi altid kunne regne med Tine Bryld, som gav os klare, velargumenterede og brugbare udmeldinger.
Vi vil sige tak for de mange gode år i Plan B’s bestyrelse, det er en stor kapacitet, vi siger farvel til – Tine Bryld vil være stærkt savnet.
På vegne af bestyrelse og alle medarbejdere i Plan B

